Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Søndag d. 3. april var NG's drenge endnu engang i ilden, da de deltog i de individuelle danske mesterskaber i Greve. Nivå GF havde 5 drenge med. Uffe Høy og Christian Riisberg stillede op i minirækken (u. 12 år) og Aske Rosted, Elias Rosted og Santos Hellung-Larsen stillede op i drengerækken (u. 14 år). I den drengerækken køres der frie øvelser, hvilket betyder at drengene selv sammensætter deres øvelser, men der i de yngre rækker blev kørt obligatoriske øvelser.

I minirækken var det tydeligt at se at Uffe og Christian havde brugt det meste af foråret på at træne frie øvelser, så de kunne hjælpe til med at vinde det danske holdmesterskab for u. 14 år. Der manglede den sidste fortrolighed og rutine med de forskellige øvelser. Efter en flot start på hest, hvor Christian blev danmarksmester, bød det på et par kiks i barre for begge drenge, og senere kiksede Uffe både i reck og bensving. I alt blev det dog til en pæn medaljehøst for de to drenge, og Christian vandt udover sin guldmeldalje på hest også en bronze i barre, mens Uffe blev danmarksmester i barre og vandt en sølvmedalje i reck. Sammenlagt blev Christian nummer 4 og Uffe blev nummer 7.

Drengerækken blev vundet sikkert af sikkert af Christian Bramsholm fra Greve, mens det blev et tæt opgør på de efterfølgende 5 pladser med kun 5 point mellem nummer 2 og nummer 6. NG's drenge kørte en flot konkurrence med undtagelse af bensving, som bød på en del kiks. I den samlede stilling kom Elias Rosted på en flot andenplads sammen med Daniel Rørlund fra Hermes, mens Aske Rosted blev nummer 6 og Santos Hellung-Larsen blev nummer 9. Elias Rosted blev endvidere danmarksmester i ringe, og Aske blev danmarksmester på hest. Endvidere vandt Santos sølv i benving og bronze i barre, mens Elias vandt bronze på gulv og i reck.

Alt i alt en godkendt indsats af NG's drenge efter en flot konkurrence.