Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Til sæsonen 2012-2013 søger Nivå Gymnastikforening flere dygtige instruktører. Vi er en forening med en ung og dynamisk bestyrelse, der giver frihed og rig mulighed for medbestemmelse i dagligdagen. Vi har mange forskellige typer af aktiviteter bl.a. springhold, showdans, Parkour, voksenmotion og Zumba®. De fleste af vores hold træner én gang om ugen, men vi har også mange konkurrencehold(TeamGym for piger og idrætsgymnastik for både piger og drenge) der træner op til fem gange om ugen.

De fleste af vores hold træner primært i Nivå-/Kokkedalområdet ca. 30 minutters transport nord for København.

Til vores børnegymnastikhold har vi brug for 1-2 instruktører der kunne tænke sig at undervise 1-2 gange om ugen på et springhold i aldersgruppen 10-14 år.

Til TeamGym har vi helt konkret behov for trænere til at styrke vores, i forvejen dygtige, trænerteam. Det gælder både på spring- og rytmesiden til mini-, junior- og ynglingepiger.
Vi er lige nu i den uheldige situation, at vi står uden rytmetræner til vores junior- og ynglingepiger, så kunne du være interesseret i at undervise denne aldersgruppe i rytme, så hører vi meget gerne fra dig!
Vi søger seriøse instruktører, der brænder for gymnastikken og gerne vil indgå i et samarbejde med vores eksisterende trænerteam! Vi er ambitiøse og stræber efter at være blandt de bedste i dansk gymnastik. Ved siden af det sportslige har vi også tradition for at gøre meget ud af det sociale på holdene ved b.la. træningslejre. Har det din interesse, så kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skriv lidt om dig selv og hvad du kunne tænke dig at undervise i!

Som instruktør vil du få løn, kurser og gode oplevelser. Og vigtigst af alt – Du kommer til at gøre en forskel for en masse børn eller voksne, der gerne vil dyrke idræt!

Du kan læse mere om foreningen og vores eksisterende tilbud på www.ng-gymnastik.dk.

Går du rundt med en ide til et hold, som vi endnu ikke har oprettet, er du meget velkommen til at kontakte os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det kunne f.eks. være en aktivitet som Crossfit. Vi er altid åbne for nye og spændende tiltag!

Ansøgningsfrist 1. juli 2012, men meget gerne før!