Lørdag 04 Sep 2010
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Breddegymnastik for børn Holdene til dem med spræl i der godt kan lide at røre sig.
På disse hold er der plads til alle der vil lave gymnastik, danse, parkour og andre aktiviteter.
Breddegymnastik for voksne Dette er holdene hvor der er plads til at røre sig i en hyggelig og rar atmosfære. Vi har mange forskellige tilbud f.eks. Line Dance, Old Boys og Voksenmotion for både mænd og kvinder. Alle er velkomne!
Kvindelig idrætsgymnastikIdrætsgymnastik er udfoldelse af kraft, styrke, balance og smidighed i disciplinerne hest, barre, bom og gulv. Idrætsgymnastik er en hård, sjov og udfordrende sport. Nivå Gymnastikforenings kvindelige idrætsgymnaster har gennem årene vundet mange medaljer og mesterskaber.
Mandlig idrætsgymnastik Mandlig idrætsgymnastik handler om styrke, smidighed og masser af gåpåmod. Der konkurreres i de seks olympiske discipliner gulv, bensving, ringe, hest, barre og reck samt en syvende disciplin (specialøvelse) som kræver masser af smidighed og balance.
TeamGym TeamGym i Nivå Gymnastikforeningen dyrkes som en seriøs konkurrenceholdsport. Vi har pigehold i aldersgrupperne Mini(maks. 11 år), Junior(maks. 15 år) og Ynglinge(maks. 18 år). Der konkurreres i følgende 3 discipliner: rytmisk serie, spring på fiberbane og spring på trampet med og uden pegasus.
ESport Vi har i Nivå Gymnastikforening startet et E-Sport projekt op. Deltagerne skal selv medbringe computer. Arrangementernes varighed er som regel en weekend og der holdes flere arrangementer fordelt henover året.
Du er her: Hjem Hold og aktiviter TeamGym
TeamGym PDF Udskriv Email
Skrevet af Anders Thorup Jensen   
Onsdag, 17. oktober 2007 00:30

Hvad er TeamGym gymnastik?
TeamGym gymnastik er den mest udbredte gymnastikart inden for Danmarks Gymnastik Forbund. Gymnastikken har sit udspring i den traditionelle folkelige foreningsgymnastik, og den dyrkes af foreningshold både med og uden konkurrence.TeamGym kaldtes tidligere for Spring-Rytme gymnastik.

Hvem kan dyrke TeamGym gymnastik?
Gymnastikken er for alle, uanset alder og gymnastiske færdigheder. Den har et tilbud både til den helt lille gymnast, der netop har lært sin første mølle eller rulle, og til den meget dygtige gymnast med høje sportslige mål.

Konkurrencer
TeamGym gymnastik tilbydes som konkurrence for alle aldre og på flere niveauer, først og fremmest som holdkonkurrencer. En konkurrence består af en rytmisk serie til musik af frit valg, spring på måtte og spring på trampet med og uden redskab. Der findes konkurrencer for både drenge og mænd, piger og kvinder og for mixhold. Der er kredskonkurrencer og landsmesterskaber, alle opdelt i rækkerne Mini, Junior, Ynglinge og Senior.

TeamGym Gymnastik i NG
I Nivå Gymnastikforening dyrker vi TeamGym som en seriøs konkurrence holdsport.
Vi har pigehold i aldersgrupperne Mini(maks 11 år), Junior(maks 15 år) og Ynglinge(maks 19 år).
Vi har ingen drengehold. Her kan vi henvise til vores breddesektion eller vores sektion for mandlig idrætsgymnastik.

Da vi alle tilbringer en masse tid i hallen har vi følgende som fokuspunkter:

  • At pigerne er glade for at gå til gymnastik
  • At de har et godt sammenhold
  • At de har viljen til at lære en masse
  • At de kan træne seriøst og sikkert med kompetente trænere
  • At der mødes stabilt op til træningerne

Hvordan starter jeg?
Alle vores hold er lukkede hold man ikke umiddelbart kan tilmelde sig. Pigerne bliver udtaget og inviteret af instruktørerne. Det er muligt, efter aftale, at få en prøvetræning i løbet af sæsonen. Hvis du har spørgsmål til TeamGym gymnastik, eller vil have en prøvetræning, er du velkommen til at kontakt TeamGymkoordinatoren. Du kan finde kontaktinformationen under menuen kontakt.

Senest opdateret: Mandag, 12. Juli 2010 11:54