Udskriv

Lørdag d. 28. januar deltog Nivås TeamGym Ynglingehold i udtagelsen til Junior Nordiske Mesterskaber 2012 i Odense.

Holdet startede med nogle meget flotte banespring der gav dem dagens fjerde højeste karakter. Derefter var det tid til at springe trampet. Her var holdets sværhed skruet godt i vejret og det resulterede i en del fald. Pointmæssigt endte vi på trampetten på en syvendeplads kun 0,2 fra sjettepladsen. Til sidst kørte pigerne deres rytmeserie. Der var desværre mange usikre momenter og enkelte kiks. Dette gjorde, sammen med en hård bedømmelse, at vi ikke helt fik den rytmekarakter som vi havde håbet. Holdet endte på en samlet syvende plads. Dagen var dog en god anledning til at gøre status over konkurrenceformen inden det for alvor går løs til forårets Sjællands- og Danmarksmesterskaber. Derudover var der god mulighed for at se de bedste junior- og ynglingehold i Danmark.

Videoer af Nivå ynglingeholdets spring og rytmeserie kan ses på vores youtubekanal: her

Holdene der kvalificerede sig til NM var:
Piger: Greve og Bolbro
Drenge: TGA, TeamGym HG og Svendborg
Mix: Stevns og Gadstrup