Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

Astrid med bronzemedaljen
Lørdag den 6. december deltog 8 piger fra Nivå GF i landets største individuelle springkonkurrence "Spring Cup Silkeborg". Her deltog over 800 gymnaster i kampen om medaljer for hhv. bane- og trampolinspring.
Pigerne viste flot og sikker stil i samtlige indledende runder. Dette blev også belønnet med finalepladser på enten et eller flere redskaber for 6 af de 8 piger. 
 
Efter finalerne blev det klart, at Astrid Tingdal Kristensen kunne stille sig på medaljeskamlen som vinder af bronzemedaljen for sine spring på bane. Alle Nivåpiger fik med de flotte resultater vist, at de er på rette vej mod målet om deltagelse i landshold og større internationale konkurrencer.
 
Tillykke til pigerne og trænerne med de flotte resultater!
 
På billedet øverst i artiklen ses Astrid med sin bronzemedalje.