Facebook

Job i NG

Vi kan altid bruge flere instruktører i Nivå Gymnastikforening

Læs mere her.

I weekenden (lørdag d. 8/11) blev de Sjællandske Mesterskaber inden for mandlig idrætsgymnastik afholdt for drenge i alderen 6-14 år. Det var Nivå Gymnastikforening, der var vært for stævnet, og det blev en spændende dag med masser af flot gymnastik og over 60 deltagende gymnaster fra hele Sjælland og øerne. NG's drenge klarede sig flot og hentede hele 12 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer hjem til klubben.

I weekenden (lørdag d. 8/11) blev de Sjællandske Mesterskaber inden for mandlig idrætsgymnastik afholdt for drenge i alderen 6-14 år. Det var Nivå Gymnastikforening, der var vært for stævnet, og det blev en spændende dag med masser af flot gymnastik og over 60 deltagende gymnaster fra hele Sjælland og øerne. Gymnasterne var indelt i rækker, hvor GUS 1 var for de helt små og Mesterrækken, havde deltagelse af flere landsholdsgymnaster. Nivå Gymnastikforenings drenge klarede sig rigtig flot, og det blev til flere medaljer i løbet af dagen. Om formiddagen blev rækkerne GUS 1, GUS 2 og GUS 3 afviklet og her var der deltagelse af 7 gymnaster fra Nivå Gymnastikforening. I GUS 1 var Andreas Røpke og Christian Rasmussen begge med for første gang og måtte desværre nøjes med en 12.- og 13. plads. I GUS 2 blev Christian Riisbjerg Sjællandsmester i sikker stil med 1.5 point ned til nummer 2 og han vandt samtidig disciplinerne gulv, bensving og reck. Martin Lewaren var også med selvom han kun har gået til gumnastik i 2 måneder og selvom det blev til en sidste plads, blev der høstet en masse vigtige erfaringer. I Gus 3 vandt Uffe Høy disciplinen reck, mens holdkammeraten Santos Hellung-Larsen vandt sølv i bensving og reck og bronze i ringene. Jakob Anfeldt Schmidt havde faldt at satse i yndlings disciplinen reck og kørte den sværeste øvelse af alle deltagerne i GUS 3, desværre kiksede øvelsen og han måtte se sig henvist til en 8. plads. I GUS 4 vandt Aske Rosted guld i disciplinerne ringe og reck på trods et stort kiks i hans reckøvelse. Elias Rosted vandt bronze i ringe og barre, og Rasmus Hyge Nielsen fik revanceret en dårlig start på dagen hvor det blev til flere kiks i de første discipliner ved at vinde bronze i reck, som var dagens sidste redskab. I Eliterækken blev landsholdsreserven Emil Zevilla Elbro Sjællandsmester i sikker stil, næsten 3 point foran nummer 2. Samtidig vandt Emil guld i disciplinerne bensving, ringe, barre og reck, mens det blev til bronze i gulv og hest. Ialt blev det til hele 12 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer, hvilket må siges at være en imponerende høst af de 11 Nivå drenge.